Sociale medier som nyhedstjenester

I dag er det yderst udbredt at benytte de sociale medier. For ikke mere end blot et årti siden var sociale medier som Facebook kun ved at nå ud til enkelte unge mennesker, men har siden da oplevet en enorm udvikling. Det var primært unge mennesker som benyttede sig af disse platforme til at kommunikere sammen og til at uploade billeder fra weekendens fester eller møder med gode venner.

Indenfor de senere år har man så oplevet at forældregenerationen også har taget disse medier til sig. Resultatet af dette er at et socialt medie som Facebook og Instagram har ændret sig markant, i forhold til hvordan de bruges. Unge uploader ikke billeder, skriver opslag og kommenterer på ting og sager, da de ikke ønsker at deres forældre kan følge med i de hele.

I takt med at forældregenerationen nu også benytter sig af de primære sociale medier, er mange professionelle aktører også. Tøjmærker, nyhedssites, kendte personligheder – ja stort set alle mærker og kendte brands og tjenester er på de sociale medier. Herigennem deler de nyheder og kommunikerer deres værdier ud til brugerne. Det er et super medie da det giver dem direkte adgang til mennesker og som samtidig kan give dem respons i form af følgere, likes, kommentarer osv.

Dog har denne udvikling skabt en debat omkring at folk primært anvender disse sites til at få deres nyheder, da de kan følge de nyheder de ønsker at følge med i. Der stilles nu spørgsmålet om hvorvidt folk nu får en begrænset mængde af nyheder, kun indenfor det felt de ønsker. At folk ikke får et nuanceret billede af verdenen, nyheder og politiske standpunkter. Nyhedstjenester holder sig typisk til en bestemt politisk orientering og ved kun at følge med i de nyhedssites som stemmer overens med ens politiske holdninger, giver et snævert syn af verdenen. Mange folk anvender primært medier som Facebook og Instagram til at følge officielle sider og udviklingen kan i høj grad se ud til at ende derhen ad. Dropper folk nyhederne til fordel for at følge deres favoritter på de sociale medier? Det er svært at sige, men det sætter tankerne i gang om, hvorvidt dette skaber et større afstand imellem menneskers værdier og holdninger.

Forventninger og planer for året
Ser vi en ændring på mobilmarkedet?