Er det umoderne at være gentleman?

Et af livets store spørgsmål er, hvad en gentleman egentlig er? Sådan i en moderne kontekst. For alting ændrer sig jo hele tiden. Gentlemanen er et gammel fænomen, men det eksisterer stadig – om end i andre rammer end tidligere.

Men er det overhovedet nogle kvinder tilbage,som efterspørger en ægte gentleman? Er det ikke bare outdated og har fået en alt for negativ og blødsøden klang? Sådan virker det til at flere kvinder har det. Mange anser ikke gentlemanen som en “rigtig mand”.

Men sandheden er faktisk, at en gentleman er mere “rigtig mand” end så mange andre. Han kan finde ud af at gebærde sig i alle selskaber, han opfører sig altid ordentligt, er velklædt og behandler andre mennesker godt. Desuden behandler han kvinder med respekt. Det er da om noget en rigtig mand.

Men i det 21.århundrede er gentlemanen blevet misforstået af mange af tiden unge kvinder. De vil hellere have en såkaldt “bad boy”. En hård type der efter deres eget udsagn kan “sætte dem på plads”. Det kan virke underligt på alle os gentelemens, men ikke desto mindre sandt.

Unge kvinder i det 21. århundrede efterspørger altså det der på dansk hedder “dårlige fyre”. Men hvorfor søren bliver de så, så overraskede og kede af det, når han … ja – behandler dem dårligt?

Det er interessant om gentlemanen på et tidspunkt får en renæssance, og det igen bliver in at opføre sig pænt og ordentligt.

Jeg medgiver gerne, at en gentleman kan virke kedelig – ud fra beskrivelsen. Men sådan behøver det bestemt ikke at være. En gentleman lever i det skjulte – ud ad til fester han og har det sjovt som alle andre. Men han sætter bare en ære i at behandle andre mennesker godt. Han sætter en ære i at være høflig, veltalende, velklædt og ikke mindst ordentlig og anstændig, når det kræves af ham.

En gentleman er det perfekte catch, så mon ikke det får en renæssance?